"Cinder with Summer Bouquet" har designeren Mary Ann Perkins kaldt dette kønne motiv, hvor den slanke, sorte kat med hvid pels under hagen, på maven og med hvide sokker på alle fire poter ligger elegant henslængt foran en overdådig buket med de skønneste sommerblomster. Kortet har blank bagside, måler 18 x 12,5 cm., og har elegant guldkant. Kuvert medfølger.