Katte har et forrygende talent for hitte-på-somhed, når der er noget de vil opnå eller have fat i. Her er de 3 lækkersultne katte, som er gået på fiskeri i det store net, som er fyldt med frisk fisk. 2 af kattene synes vist, at pladsen er lidt trang. De vil nyde fangsten med fast grund under poterne ligesom kollegaen i robåden og den lyse kat til højre, som står og venter på en nedfalden fisk. Øverst kigger en måge forbløffet på den røde kats anstrengelser for at fange sig en godbid.
Kortet er udformet som en ægte 3D-kulisse med 3 sider og en dybde godt 7 cm. Man skal blot skubbe de 2 panarama-stykker ind i hinanden på kortets bagside, så står det helt af sig selv, og nettet dingler lystigt frem og tilbage. Der er god plads til at skrive en længere hilsen på bagsiden af højre side af kulissen.
Kortet er 20 cm højt og 14½ cm bredt. Leveres med kuvert.