At katte elsker at klatre og hoppe op - især på steder, hvor de ikke må, er vist noget de fleste katteejere ved af erfaring. Her er 3 særdeles aktive katte ved at konkurrere om, hvem der først kommer op på reolens øverste hylde, mens reolen svinger og svajer frem og tilbage. At bøger og legetøj derved vælter ned på gulvet, generer ikke kattene det mindste.
Kortet er udformet som en ægte 3D-kulisse med 3 sider og en dybde på godt 7 cm. Man skal bare skubbe de 2 sidevægge ind i hinanden på kortets bagside, så står det helt af sig selv.
Der er god plads til at skrive en længere hilsen bag på den højre sidevæg.
Kortet er 20 cm højt og 14½ cm bredt. Leveres med kuvert.