Et utrolig dejligt billede med en lille guldhåret pige, der sidder i sin fine røde kjole og er helt koncentreret om både at styre den store mælkeskål og drikke af den uden at spilde. Se også lige, hvordan de 3 katte sidder og ser pigen nyde den lækre mælk, mens de ønsker, at hun vil dele den med dem. De tigger og miaver med åben mund - og den ene kat lægger bedende en pote på hendes skørt.
Billedet er skabt i 1894 af den franske plakatkunstner Théophile Alexandre Steinlen, som reklame for bakteriefri mælk, som dengang var en stor nyhed. Han er verdenskendt for sine fine portrætter af bl.a. katte.
Mini-plakaten er 20½ X 15½ cm og trykt på en tynd metalplade. Kan bruges som postkort eller til at hænge op på en væg som et stemningsfuldt billede.